Dirigenten

Filipe Carvalheiro

Musica-2910_web

Filipe Carvalheiro har været fast dirigent for Kammerkoret Musica siden august 2009. Og hvilket held, at han valgte netop Musica, da han flyttede fra Portugal til Danmark! Filipe er uddannet i direktion og komposition og har stået i spidsen for utallige professionelle kor og orkestre i ind- og udland.

Hans professionalisme og dybe musikalske forståelse udfordrer og udvikler til stadighed Musica, og korprøverne er på en og samme tid krævende, afslappede og humoristiske.

Det er intet under, at Filipe fik prisen for “bedste dirigent” ved både den internationale korkonkurrence “Canta al Mar” i Barcelona 2015 og “Per Musicam ad Astra”  i Torun 2013 i Polen sammen med Kammerkoret Musica.

Filipe er uddannet i direktion fra musikkonservatoriet i Lissabon og College-Conservatory of Music i Cincinnati, USA. Han har endvidere studeret direktion hos Donato Renzetti og Jorma Panula samt komposition hos Emmanuel Nunes og Karlheinz Stockhausen. Filipe Carvalheiro har bl.a. været ansat på Teatro Nacional de S. Carlos (Lissabons opera), hvor han stod for udvikling og planlægning af koncerter samt fungerede som orkesterdirigent, og i Danmark har han dirigeret operakoret ved Det Kongelige Teaters opsætning af “Madame Butterfly” samt stået i spidsen for koret i opera Hedeland.