Male- og fortællekoncert med James Mayhew

44805093635_2a7dba090c_o

James Mayhew har i Danmark bl.a udgivet bøgerne om Mona Lina Ballerina og Mirandas eventyrlige rejse, som han selv har illustreret. Han har igennem en årrække udviklet en helt unik koncertform, der kombinerer historiefortællinger med at James Mayhew på scenen maler et eller flere billeder til musikledsagelse. Mens han maler, projiceres billedet op på et lærred, så publikum kan følge processen. Musikken opføres af violinisten Peter Asp, cellisten Estera Kwiecień og Kammerkoret Musica dirigeret af Filipe Carvalheiro, Der spilles og synges værker af bl.a. Astor Piazzolla, Rimskij-Korsakoff, Evert Taube og Peteris Vasks. Alle værkerne er udvalgt, så de understøtter stemningen i de historier der fortælles og derefter illustreres. Bemærk at arrangementet foregår på engelsk.

Mere info (på engelsk) på James Mayhews hjemmeside: https://www.jamesmayhew.co.uk/concerts

James Mayhew har optrådt med bl.a. BBC National Orchestra of Wales, Docklands Sinfonia, SÓN Orchestra, Piccadilly Symphony Orchestra, Chetham’s Symphony Orchestra samt kammermusikensembler og pianister.

Peter Asp er uddannet fra Den Norske Musikhøgskole i Oslo. Han ar arbejdet med en række store orkestre som f.eks. Den Europæiske Unions Kammerorkester (EUCO), La Orquesta Sinfónica del Gran teatret i Liceu, Det Norske Radioorkester, Kristiansands symfoniorkester, Camerata Nordica og Camerata Kleipeda. Han var koncertmester for det norske Nationale Teaterorkester fra 2002 til 2004 og på Lillestrøms Teater i 2007. Han er desuden aktiv kammermusiker.

Estera Kwiecień er uddannet fra musikkonservatoriet i Krakow, Polen, og Det kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun debuterede i 2018. Estera er primært aktiv som kammermusiker og som solist. Hun er blevet præmieret i en række konkurrencer, bl.a. Det kongelige Danske Musikkonservatoriums cellistkonkurrence i 2014.

Kammerkoret Musica måtte desværre aflyse denne koncert i april 2020 pga Coronasituationen. Vi håber at få lejlighed til at lave koncerten inden for de kommende år