Til Julefest med Musica!

Kammerkoret Musica inviterer til julefest

Julen er hjerternes fest – med stor tyk streg under fest! Derfor inviterer Kammerkoret Musica til julegilde med både kendt og ukendt julemusik, der kan sætte gang i julefesten.

Vi opfordrer alle til at kridte danseskoene og tage med, når Musica synger julen ind. Vi lover masser af god stemning og rig mulighed for at komme i festhumør til årets helt store julebal.

Programmet vil bestå af kendte og ukendte julesange og –salmer fra bl.a England, Tyskland, Færøerne, Sverige og Danmark.

Bl.a. kendte engelske Christmas Carols og julemusik af den danske komponist Finn Evald.