Mozarts Requiem

Frederiksberg, Danmark

Lindevang Kirke

20:00
100 kr / 50 kr

20.00. Mozarts udødelige Requiem opføres af Kammerkoret Musica, Kammerorkestret Musica og solister, dirigeret af Filipe Carvalheiro.

Mozart

En gammel drøm går i opfyldelse, når Kammerkoret Musica opfører Mozarts udødelige Requiem sammen med vores eget nystartede kammerorkester og stjernesolister:

  • Sopran Nina Bols Lundgren
  • Alt Nana Bugge Rasmussen
  • Tenor Emil Lykke
  • Bas Torsten Nielsen

Koncerten dirigeres af Filipe Carvalheiro

Her kommer muligheden at give dig selv en times ro, fordybelse og afstresning i Mozarts selskab. I sit requiem tager Mozart os gennem forskellige følelser fra vrede til inderlig bøn klædt i de smukkeste toner. Vi tilstræber en uhøjtidelig men samtidig inderlig version, der formidler messens budskab om sorg, trøst og udfrielse, som noget allestedsvedkommende og nærværende. Med denne version af requiet ønsker vi at lave en forholdsvis intim opførelse med et orkester på ca. 20 musikere og et kor på ca. 30 sangere.

Historien bag værket

Mozarts Requiem hører til de allermest opførte og elskede værker indenfor korverdenen. Mysteriet omkring bestillingen og færdiggørelsen af værket har heller ikke gjort fascinationen mindre. Omstændighederne for værkets tilblivelse og kvaliteten på de følgende satserne har forårsaget heftige diskussioner over lang tid. Historien går på at en budbærer fra greve von Walsegg bad Mozart om at skrive et stykke til greven, sådan at den prætentiøse greve uretmæssig kunne bruge

stykket som sin egen komposition for at mindes sin døde kone. Det er også historien om et ungt komponistgeni som for første gang skriver en dødsmesse, og finder en helt distinkt musikalsk sprog for den, og hans egen tragiske tidlige død ved 35 års alder, efter at have skrevet ca. to tredjedele af værket. Han døde efter at have skrevet otte takter af satsen Lacrimosa, Da værket var en bestilling, blev Requiet skrevet færdig af to af hans to elever, Franz Xaver Süssmayr og Joseph Eybler.

Hvad er et requiem?

Et requiem er den romersk-katolske messe for de afdøde og en betegnelse for den musikalske genre, hvor messens tekstgrundlag bruges. Ordet requiem betyder hvile. I messen indgår delene Introitus, Kyrie, Dies irae, hvilken på en dramatisk måde beskriver hvordan jorden skal gå under og hvor de troende beder om at blive reddet, Sanctus, Benedictus, Offertorium, Agnus dei og Communio. En række komponister, såsom Brahms og Britten, har også brugt navnet requiem for sørgemusik som ikke nødvendigvis bruger den katolske messetekst.

Solisterne

Ved koncerterne medvirker fire ypperlige solister.

Sopranpartiet synges af Nina Bols Lundgren, som efter studier i DKDMs solistklasse er en efterspurgt solist og har sunget flere operaroller i Danmark og Sverige. Som en ekstra bonus for alle os Mozartelskere, er hun prisvinder i ”The Mozart Singing Competition” i London.

Nana Bugge Rasmussen er mezzosopran og uddannet ved Det danske musikkonservatorium (DKDM) i København og Universitet der Künste i Berlin. Nana synger lieder, opera og kirkemusik bl a som medlem af Den danske kammerduo og Take Away Opera.

Tenoren Emil Lykke har en diplomeksamen i sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er en ofte benyttet solist rundt om i Skandinavien og Europa. Emil synger primært oratorier og større korværker. Han kan også jævnligt opleves i de populære, Dagens Sang, på tv-kanalen DR K og har medvirket som solist på adskillige cd-udgivelser og har sunget i teaterforestillinger. Emil har siden 2007 været fastansat i det fuldtidsprofessionelle og ambitiøse solist-ensemble, DR Vokal Ensemblet, som 1. tenor.

Torsten Nielsen er baryton og uddannet med Diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Videre studier hos bl.a. Anthony Rolfe Johnson.Han optræder som solist i værker som Faurés “Requiem”, Duruflés “Requiem”, J.S. Bachs passioner og “Juleoratorium”, Händels “Messias” og Griegs “4 salmer” for kor og baryton. Seneste optræden var i Arvo Pärts “Johannespassion” med Københavns Drengekor og Athelas Sinfonietta Copenhagen.Torsten Nielsen er desuden uddannet som kordirigent hos professor Dan-Olof Stenlund og medvirker ved flere cd-indspilninger både som dirigent og solist.

Billetsalg via billetto, se link til højre.
I Lindevang Kirke går 10% af billetindtægten til kirkens menighedspleje.

Venue Details

Hattensens Allé 12
Frederiksberg DK 2000
Danmark