ORKESTERKONCERT: Opbrud ved århundredskiftet

Gladsaxe Gymnasium

20:00
Fri entré

20:00 ORKESTERKONCERT: Kammerorkestret Musica spiller værker af Enescu, Carl Nielsen og Wagner

Hermed byder vi velkommen til Kammerorkestret Musicas første offentlige koncerter.
Læs mere om orkestret her.

Til denne koncert spiller orkestret under overskriften Opbrud ved Århundredeskiftet 3 værker af komponister, der på hver sin måde forholder sig til og reagerer på den særlige musikhistoriske situation, hvor den romantiske musik så at sige har nået sin højeste udvikling, og komponister i den vestlige kultursfære begynder at lede efter andre muligheder, f.eks. inspiration fra folkemusik, fra østen, fra jazz og andre kilder, og dur-moll-systemet begynder at krakelere.

Værkerne er

  • George Enescu: Decet for blæsere fra 1906. (Decet betyder et værk for 10 musikere). Enescu var rumæner, men studerede bl.a. i Frankrig og havde en stor karriere også som violinist og dirigent
  • Carl Nielsen: Lille Suite for Strygere fra 1888, det første af Nielsens værker, som han gav et opusnummer
  • Richard Wagner: Siegfried-Idyll fra 1870. Wagner er primært kendt for sine på alle måde store operaværker, men Siegfried-Idyll viser, at han også mestrede den intime form i et værk der oprindelig er skrevet for kun 13 musikere. Wagner skrev stykket som en fødselsdagsgave til sin hustru Cosima efter deres søn Siegfrieds fødsel. Men titlen antyder også, at temaer i værket kan genhøres i operaen Siegfried, som er tredje del af storværket Nibelungens Ring.

Venue Details