Totentanz

I perioden op til påske eller til Allehelgen 2023 opfører vi Hugo Distlers (1908 – 1942) store korværk “Totentanz” for a cappella kor og fortæller. Værket består af 14 motetter til tekster af barokdigteren Angelus Sidelius. Mellem satserne læses digte af Distlers samtidige Johannes Klöcking. I vores opførelse vil digtene blive læst på dansk af skuespiller Niels  Skovgaard Andersen.

Værket er inspireret af Dødedansen, et hyppigt motiv i middelalderens religiøse billedkunst. Dødedansen danses af festligt klædte konger, dronninger, adelsfolk og biskopper – og skeletter – og er et billede på, hvordan Døden er ligeglad med stand og rigdom. Distler var især inspireret af en Totentanz-frise i Mariakirken i Lübeck, som blev ødelagt af bombardementer i 1942.