Igennem hele 2013 havde Musica et løbende samarbejde med lyskunstneren Flemming Brantbjerg, som mundede ud i hele syv koncerter – fra Kulturnatten 2013 til kyndelmisse i februar 2014. Koncerterne blev en bevægelse mellem mørke og lys, der symboliserer det mellemrum, som mennesket lever i. Mellemrummet mellem lys og mørke, mellem sorg og glæde og mellem fødsel og død. Mellemrummet er også der, hvor skyggerne bor, der hvor der utydelige dominerer. Her får fortolkningen frit løb.
Repertoiret varierede til de enkelte koncerter, men kredsede omkring følgende værker:
Wolfgang Rihm: Tenebrae
Per Nørgård: Wiigenlied
Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Igen
Vagn Holmboe: Øens kirkegård
Eric Whitacre: Lux Aurumque
Per Skriver: Stemning
Filipe Carvalheiro: Lux Aeterna
Gesualdo: Illuminat faciem tuam