Rejser

I Musica stiler vi efter at rejse hvert andet år for at synge koncerter og deltage i korkonkurrencer ihqdefault udlandet. Øveforløbet inden rejserne er ofte intenst og krævende, og det giver koret et kolossalt løft socialt såvel som musikalsk at være af sted sammen. I juli 2020 deltager vi i World Choir Games i Flandern.

I september 2018 deltog koret i den internationale korkonkurrence Isola del Sole i Grado, Italien.

I 2016 var vi på koncertturné i London med vores Shakespeare-program, der bliver udviklet sammen med fortælleren Pernille Stockfleth.

I oktober 2015 var vi i Barcelona, hvor vi deltog i korkonkurrencen “Canta Al Mar”. Du kan læse om, hvordan det gik os her.

I 2013 gik turen til Torun i Polen og i 2011 var Musica i Linz i Østrig.

Musica opnåede guldmedaljer, og blev udråbt som vinder af kammerkorskategorien i både Barcelona, Torun og Linz.