Musica søger en alt og en 1. bas/2. tenor
Hvis du kunne tænke dig at være med i koret, opfordrer vi dig til at komme forbi og overvære en mandagsprøve. Alle stemmetyper kan komme til en foresyngning. Hvis ikke der er plads til din stemmetype lige nu, kan du blive optaget på vores assistentliste og måske komme med på et senere tidspunkt.
Kontakt Karin Berg på telefon 22170915 eller via e-mail: optagelse@musica.dk.
Kommende programmer:
- Vores levende jord – en koncert om klimaforandringer (koncerter februar og marts 2023)
- Af jorden skal du igen opstå... Påske- og forårskoncert 2023
- Samarbejde med det schweiziske kor Pour Chæur, juni 2023
- Deltagelse i European Choir Games i Norrköping, Sverige, november 2023
- Romantikkens grænser, nyt repertoire indstuderes 2024
- Kormusik i 3D – koncertkoncept om samspillet mellem musik og akustik i 2024
- Bachs Johannespassion med Kammerorkesteret Musica i påsken 2024
Hvis du er interesseret i at synge i koret, beder vi dig komme og overvære en af vores korprøver, der foregår mandage kl. 19-22 i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge. Hvis det ikke er lige før en koncert, vil du typisk også kunne få lov til at synge med.
Hvis du stadig er interesseret, kan du komme til optagelsesprøve en efterfølgende mandag. Optagelsesprøven foregår foran dirigenten og et panel på 3-4 sangere fra koret og varer ca. et kvarters tid. I løbet af optagelsesprøven tester dirigenten bl.a. dit toneomfang, din evne til bladlæsning, du skal synge en sang efter eget valg, og du skal synge din stemme i en enkel 4-stemmig sats sammen med 3 sangere fra koret. Du får svar med det samme. Herefter er der en prøvetid på en måned/4 øvegange, som både går på det musikalske og det sociale.
På siderne under denne menu kan du læse nærmere om hvordan vores prøver foregår og hvilke forventninger vi har til vores medlemmer.
Kontingent:
600 kr. pr. halvår for medlemmer i arbejde
300 kr. pr. halvår for studerende eller medlemmer med studenterlignende indkomst