Rejser

I Musica stiler vi efter at rejse hvert andet år for at synge koncerter og deltage i korkonkurrencer i udlandet. Øveforløbet inden rejserne er ofte intenst og krævende, og det giver koret et kolossalt løft socialt såvel som musikalsk at være af sted sammen.

I oktober 2023 deltog Musica i European Choir Games i Norrköping i Sverige, hvor vi opnåede guldmedalje i kategorierne “Kammerkor” og “Sacred music”.  

I september 2018 vandt Musica prisen for bedste blandede kor ved den internationale korkonkurrence Isola del Sole i Grado, Italien.

I 2016 var vi på koncertturné i London med vores Shakespeare-program sammen med historiefortælleren Pernille Stockfleth.

I oktober 2015 var vi i Barcelona, hvor vi deltog i korkonkurrencen “Canta Al Mar”. I 2013 gik turen til Torun i Polen og i 2011 var Musica i Linz i Østrig. Du kan læse om, hvordan det gik os her.