Programmer

Gode og interessante koncertprogrammer er et vigtigt fokuspunkt for Musica. Vi arbejder med det vi kalder “koncepter”, som betyder at vores koncerter skal være helhedsoplevelser, hvor musikken gerne må understøttes af andre kunstarter (skuespil, billedkunst, lyskunst), tekster (biografier, religiøse tekster, videnskabelige tekster) og forskellige koropstillinger og -besætninger. Formålet med koncepterne er at formidle en bestemt idé gennem et kunstnerisk udtryk, og de er altid båret af musikalsk nysgerrighed. Typisk opfører vi et koncept 2-3 gange i træk, hvorefter det vil være på repertoiret 1-2 år frem, mens vi arbejder med andre programmer sideløbende. Tidligere koncepter er f.eks. “Musikken i hjernen”, “Kvindelige komponister gennem 1.000 år”, “Ind i mørket” og mange flere.  

Sideløbende med koncepterne tilbyder vi løbende “temaer” som er mere traditionelle a cappella korkoncerter der kan tilpasses årstiderne, samt koncerter til kirkeåret. Kig under de forskellige menupunkter for mere information om koncepter og temaer i 2021-2022. 

Kontakt os endelig hvis du er interesseret i en koncert med Musica.