Pludselig blev koret meget større… Musica har slået sig sammen med det dygtige vokalensemble Nye Toner om koncerten “Rejse mod daggry”, hvor vi skal synge en masse, dejlig, romantisk musik. Der er stor korklang selv i det 6- og 8-stemmige med så mange på hver stemme, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet. Filipe dirigerer det hele, for Nye Toner har nemlig ingen fast dirigent.