Som vi ser det

Vi har spurgt korets medlemmer, hvad Kammerkoret Musica er for dem:

“Musica er, udover et stærkt musikalsk og socialt fællesskab, et kor med kæmpe ambitioner. Vi forsøger altid at gentænke kormusikken og dens muligheder. Jeg elsker modet i Musica til at eksperimentere med vores faste forståelse af musik og optræden. Musica er et amatørkor på den professionelle måde.”

“Noget jeg glæder mig til. Udfordring, udvikling og ambition. Og jeg føler mig altid velkommen og værdsat.”

“Glæden ved at skabe sammen. Frirum og frakobling. Søde, intelligente, forskellige, krøllede og givende mennesker. En gaveregn af ny musik, jeg ikke anede eksisterede. Fantastiske rejser – hårdt arbejde, præstationskrav og total hygge. Nye møder mellem musik og publikum – hvor mange kor har sunget fra fem meter vippen? En fast bestanddel af mit liv på linje med et godt glas vin fredag aften: Man kan klare sig uden, men livet bliver meget bedre med!”

“Musica er en ugentlig luksusrejse ind i skønhedens rige. Glæden og udfordringen ved at være sammen med andre om at nå amitiøse mål. Højtidelig men aldrig selvhøjtidelig.”

“En helle i hverdagen. Søde mennesker. Fantastisk musik. Socialt samvær.”

“Musica er inspiration, sammenhold, dejlige mennesker, seriøs musikinteresse og -begejstring, udfordringer, rummelighed og fest!”

Udfordrende for mit sangtekniske og musikalske niveau. Amibtiøst: Det betyder at der i perioder skal arbejdes meget med musikken ud over de faste øveaftener. Socialt: Musica tager det sociale seriøst! Kreativt: Det er fantastisk at være i en gruppe hvor gode og mindre gode ideer fyger rundt mellem hinanden. Livsglæde: Prøv at tælle hvor mange smil og grin, du oplever til en øveaften. Det gør virkelig livet værd at leve.

“Musica er min meditation; det forum hvor jeg kan glemme, at der er 1000 ting jeg skal nå og bare kan nyde nuet, sangen, de varme mennesker og glæden ved at skabe musik sammen.”

“Frirum: Musica er min hverdags frirum hvor jeg kan udleve mit livs hobby – sang og musik. Oven i hatten får man så et fantastisk hold af søde, sjove og engagerede mennesker. Kan det være bedre?”

Hvis du har læst hertil, betyder det måske, at du overvejer, om Musica er noget for dig som sanger? Du skal være velkommen til at besøge os! Læs mere her