I koncertprogrammet ”Af Jorden skal du igen opstå” samler Kammerkoret Musica en række korsatser, der på forskellig vis omhandler livet, døden, opstandelsen og det cykliske i årets forløb.
Centralt i programmet står Bachs monumentale motet Jesu, meine Freude. Motetten har en helt enestående struktur, hvor vers fra salmen Jesu, meine Freude (Jesus, du min glæde) i skiftende musikalsk iklædning afveksler med tekster fra Romerbrevet. Teksterne rummer både sorg over Jesu offer på korset og håb om frelse.
Derudover omfatter programmet satser af bl.a. Claudio Monteverdi, Max Reger, Knut Nystedt og Ola Gjeilo