Den synlige ånd – romantikkens grænser

Strynø, Denmark

Strynø Kirke

15:30
Fri entré

15:30 Kammerkoret Musica under ledelse af Filipe Carvalheiro synger kormusik fra romantikken og dens grænser - både i tid og temaer

Kammerkoret Musica vil med dette program forsøge at afsøge grænserne for romantikken – afgrænsningen af selvet i forhold til den ydre verden, ånden i forhold til naturen, men også som landegrænser, grænser i tiden og grænser i musikken selv. I løbet af koncerten præsenterer vi en række citater fra romantikken, som sammen med kormusikken skal få publikum til at reflektere over moderne menneskers forhold til ånd, natur, dogmer og grænser.

Programmet præsenterer selvfølgelig de store, kendte komponister fra romantikken som Max Reger og Brahms, men vi afsøger grænserne og synger også musik af Felix Mendelssohns mindre kendte søster, Fanny, samt satser af nogle af de nordiske og europæiske romantikere som Rued Langgaard, Toivo Kuula og Saint-Saëns og moderne komponister som Sven-David Sandström, der trækker på – og måske overskrider grænserne for – romantikken.

Venue Details

Kirkevej 16
Strynø 5943
Denmark