”Vem er du, som står bortvendt?” spørger Pär Lagerquist vredt døden i Holmboes korsats. Vi vil tage en musikalsk tur gennem sorgens vintertyste gemakker, ud på den blæsende kirkegård og lede efter svaret på Lagerquists spørgsmål. Den store ulykke, hvor døden lammer et helt folk, hører vi i Mäntyjärvis sats ”Canticum Calamitatis Maritimae” om færgen Estonias forlis og i Mauersbergers ”Wie liegt die Stadt so wüst”, der handler om Dresdens bombardement. Kong David rammes først af vantro, siden af vrede og sidst af sorg og gråd, da han hører, at hans søn Absalon er faldet i slaget, og som et tegn fra himlen, kommer mørket rullende, da jøderne har korsfæstet Jesus, og han bøjer hovedet og råber: min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Skrigene kan høres i denne musik, og publikum mødes ikke med paradisløfter i denne omgang. Hver ting til sin tid. Allehelgen nærmer sig, og da kan sorgen mildnes i sangen og bønnen om de forløste sjæle. Men indtil da forbliver vi i det tomme rum, hvor spørgsmålene trænger sig på. Måske kan det lykkes os at møde døden med tillid, som anden i Erlbruchs børnebog om And, Døden og Tulipanen: ””Fryser du?” spurgte And. ”Skal jeg varme dig?” Det var der aldrig nogen, der havde sagt til Døden før”

Foreløbigt program:

• Jaakko Mäntyjärvi: Canticum Calamitatis Maritimae
• Mauersberger: Wie Liegt die Stadt so wüst
• Thomas Løbger: Vinternat
• Vagn Holmboe: Vem er du
• Vagn Holmboe: Øens Kirkegaard
• Wolfgang Rihm: Tenebrae Factae Sunt
• Eric Whitacre: When David Heard
• Thomas Tomkins: When David Heard