Der synges værker af bl.a. Saint-Saëns, Brahms, Reger og Fanny Hensel (Felix Mendelssohns talentfulde søster). Men vi kommer også til at tage hul på et kommende kapitel i korets virke: Til foråret skal Musica deltage i en korkonkurrence i Budapest, og her skal vi synge værker af ungarske komponister. Til efteråskoncerten kommer Lajos Bárdos’ (1899 – 1986) ”Libera Me” på programmet som en smagsprøve – og med sin tekst fra det katolske Requiem knytter den fint an til de andre satser på programmet, selvom klangene er nyere.
Kammerkoret Musica har i år 40 års jubilæum og vi har netop medvirket i Copenhagen Phils opførelse af Benjamin Brittens storslåede ”War Requiem”.
Der er gratis adgang til koncerten!
Efterårskoncert i Højdevangskirken
København S, Denmark
Højdevangskirken
Kl. 14:00 Kammerkoret Musica under ledelse af Filipe Carvalheiro synger et efterårsprogram med hovedvægt på satser fra romantikken, der kredser om de store emner, kærligheden, naturen og døden.