De 9 læsninger er oprindeligt en stemningsfuld engelsk tradition, hvor 9 udvalgte bibeltekster, der spænder fra Skabelsen til Jesu fødsel, oplæses og understøttes af korsatser og fællessalmer.
I år medvirker Kammerkoret Musica under ledelse af Filipe Carvalheiro i Hans Tausens Kirkes 9 læsninger sammen med studenterpræst Inger Lundager, kirkens sangere og kirkens organist Britta Bugge Madsen.
Koret synger satser af bl.a. Monteverdi, J. S. Bach og Morten Lauridsen. Der er naturligvis gratis adgang.