Such Stuff As Dreams Are Made On

Helsingør, Denmark

Sct. Mariæ Kirke

14:00
75,-

14.00 Such Stuff As Dreams Are Made On: Shakespeare formidlet via fortælling og sang. Musica opfører fortællerkoncerten i samarbejde med skuespiller og fortæller Pernille Stockfleth. Koncerten er en del af fortællerfestivalen Words. Billetter kan købes i Toldkammeret, i døren eller via ovenstående link.

Fortællerkoncert

Such-stuff-poster-digi2016 er 400-året for William Shakespeares død. Det markerer vi med fortællerkoncerten Such Stuff As Dreams Are Made On, der udforsker, hvordan komponister fra Shakespeares tid til i dag har fortolket hans tekster og univers. Koncerten er udviklet i samarbejde med den professionelle skuespiller og fortæller Pernille Stockfleth fra Levende fortællinger, som vækker dramaet i Shakespeares tekster til live. Vi tager udgangspunkt i teaterstykkerne og holder fokus på den stærke fortællerstemme i værkerne.

Blandt de valgte komponister er Thomas Morley, Henry Purcell, Jaakko Mäntyjärvi, Amy Beach, Ralph Vaughan Williams og Matthew Harris. Musicas dirigent, Filipe Carvalheiro, komponerer endvidere et særskilt værk til fortællerkoncerten for kor og fortæller.

Pernille Stockfleth er en meget erfaren fortæller, der har formidlet historier i en årrække for tusindvis af børn og voksne på Teatret ved Sorte Hest, på Besttellers, Lystløgner i Huset KBH, ved Fortællerangreb på skoler, og på en lang række fortællefestivaler rundt om i hele Danmark.

Koncerten indgår i den årlige fortællefestival Words.
Billetter à 75 kr. kan købes i døren, i festivalens billetinfo i Toldkammeret eller på Billetten.dk her: helsingorteater.billetten.dk
Der er også mulighed for at købe klippekort til 5 events, som også kan bruges af 5 tilskuere til samme event for 250 kr. Købes her:
helsingorteater.billetten.dk/klippekort

 

Venue Details

Sct. Annagade 38
Helsingør 3000
Denmark