Musica handler ikke kun om musik og ambition. Vi kan lide hinandens selskab og forskellighed, og koret har en stærk tradition for at feste sammen med udgangspunkt i temaer, udklædning, god mad og selvfølgelig masser af sang. Vores jævnlige rejser og deltagelse i konkurrencer er med til at styrke sammenholdet i koret. Til de ugentlige korprøver er kagelisten næsten lige så vigtig som øveplanen – og det sker ofte at vi afslutter prøven med en øl på den lokale bar. Musica er en rigtig god kombination af musikalsk seriøsitet, hygge og rummelighed!